Sådan bygger du en støttemur
En støttemur gør en skrånende have til plane terrasser med plads til bede, græsplæne og opholdssted. Muren står kun så godt som fundamentet og drænet bag den.
Senest opdateret
Det skal du bruge
- Murblokke og topsten
- Skærver til fundamentet og drænende materiale bag muren
- Fiberdug og eventuelt drænrør
- Pladevibrator, vaterpas, snor og gummihammer
1. Grav ud og lav fundamentet
Grav en rende til fundamentet, gerne 50–60 cm bred. Fyld skærver på i lag, og komprimer med pladevibrator, til du har 15–20 cm fast fundament. Brug snor og vaterpas, så fundamentet bliver helt plant langs hele muren.
2. Læg første skifte
Første skifte er det vigtigste. Læg blokkene i vater både på langs og på tværs, og grav dem gerne lidt ned, så muren står stabilt. Juster med gummihammer, og tjek hver blok.
3. Byg opad og dræn bagved
Sæt hvert skifte lidt ind mod skrænten, som producenten anviser, og forskyd samlingerne. Læg fiberdug mellem jorden og muren, og fyld drænende skærver bag muren, efterhånden som du bygger. Et drænrør i bunden leder vandet væk.
Beregn med beregnerenDrænberegnerDrænsten, drænrør og fiberdug til grøften.4. Fyld op og afslut
Fyld op og komprimer i lag på 20–30 cm bag muren. Fold fiberdugen over skærverne, og læg et lag jord øverst. Lim topstenene fast med egnet lim, så de ikke forskubber sig.
Høje mure
Mure over cirka en meter og mure tæt på vej, bygninger eller skel bør beregnes af en fagperson. De kan også kræve tilladelse. Tjek med kommunen, før du går i gang.
Typiske fejl
- For tyndt eller dårligt komprimeret fundament, så muren sætter sig.
- Intet dræn bag muren, så vand og frost presser den ud.
- Første skifte, der ikke ligger i vater.
- Jord i stedet for drænende materiale lige bag blokkene.